Aktivitets-kalender

 

Torsdag d. 5. oktober klokken 19.00 åbnes dørene på Fiskegården til en ny omgang fluebinding. Vi mødes 10 torsdage frem mod jul - kun afbrudt af generalforsamlingen d. 23. november - og som vanligt hilses både nye og gamle deltagere velkommen. Man behøver ikke være medlem af foreningen for at deltage.

Prisen for de 10 bindeaftener er 250 kroner, der skal dække køb af bindematerialer. Juniorer deltager til halv pris.

Det kan være, du allerede binder super flotte fluer. Det kan også være, du udelukkende binder grimme ... eller at du endnu ikke har prøvet at binde den første. Uanset forudsætningerne kan du godt regne med at få noget ud af undervisningen, der styre af Søren Glerup, og så fyldes lokalet automatisk af råhygge og røverhistorier, når skumringen sænker sig over ådalen.

De første gange vil det være muligt at låne bindeværktøj, hvis du endnu ikke har besluttet dig for at købe selv. Tilmelding er ikke nødvendig ... bare mød op d. 5. oktober! Det bliver vildt godt ;o)